Mit navn er Rasmus.

I de sidste 30 år har sport og træning været en meget stor del af mit liv og min hverdag.

Jeg har undervist i anatomi og fysiologi i 16 år og er uddannet personlig træner. Min interesse for kroppens anatomi og de præstationer, du kan opnå med din krop, har altid været stor, og jeg har altid troet på vigtigheden af at holde sig i form og pleje sin krop.

Gennem mange års erfaring med sport og hård træning, har jeg mærket og oplevet, hvor stor betydning restitution har, og hvor vigtigt det er at lytte til de signaler, din krop sender. For 6 år siden fangede interessen for wellness mig, og jeg valgte derfor at tage en uddannelse som sports- og wellnessmassør.

Lige siden har wellness for mig været en måde at fremme livsglæde og vejen til ny energi, samtidig med, at det gav oplevelsen af både fysisk og psykisk velvære. Stress sætter sig ofte som fysisk ubehag, som f.eks hovedpine, ømhed i nakken og ondt i maven, og her kan elementer fra wellness, som f. eks massage, være med til at bringe kroppen og sindet tilbage i balance.

For mig har wellness og især massage altid været forbundet med noget positivt og rart og det jeg forbinder med fænomenet DET GODE LIV.

Disse oplevelser vil jeg gerne give videre, og glæder mig derfor til at se dig til en behagelig og afslappet behandling på min klinik eller hjemme hos dig.

Læs mere om behandlinger og priser her

Rasmus Juel Lundgreen

om, rasmus juel lundgreen, massør